Jysk fastholder en offensiv vækststrategi i et europæisk detailmarked præget af tilbageholdenhed og strukturelle forandringer.
Den familieejede detailkoncern med omkring 3600 butikker i 50 lande har med strategiplanen ”Customers’ first choice” sat retning mod yderligere ekspansion frem mod 2028. Ambitionen er på sigt at øge butiksnettet til 5000 enheder globalt gennem både nyåbninger og optimering af den eksisterende forretning.